Indbrud
Hvad gør jeg, hvis der har været indbrud i mit hus?
Hvis du er uheldig og har haft indbrud i din bolig, skal du først kontakte Odense Politi (tlf. 6614 1448) og anmelde indbruddet.
Hvis vindue eller dør er ødelagt, og der er behov for midlertidig aflukning, skal du kontakte boligselskabets tømrer på dennes vagttelefon (tlf. 20194985). Se eventuelt flere telefonnumre under ”kontakter og akutnumre”.
Hvis du ikke kan få kontakt til tømreren, kan du evt. kontakte Falck. Du skal herefter anmelde indbruddet til boligselskabet på administrationens først mulige åbningsdag efter indbruddet. Boligselskabet vil så oplyse nærmere om udbedring af det ødelagte.